Rooibos te: smuk farve og god smag

Rooibus te er min absolute favoritte lige for tiden. Den smukke kobberrøde farve og den sødlige nøddeagtige smag er lige mig. Rooibos te fås både som som ren rooibos og i forskellige varianter med smage som hyldeblomst, ingefær og havtorn. 

Rooibos te kendes under flere navne: rød te, Rooibush og Honeybush. Rooibos te kaldes også for “Livets drik” fordi det skulle være rigtig godt for ens helbred og velvære. Det siges, at rooibos te har en anti-agingeffekt og skulle virke opstrammende på huden. Derudover skulle rooibos te være godt, hvis man har maveonde, eksem, udslet eller er solskoldet. 

Rooibos te stammer fra Sydafrika ved Cederberg Mountain, som ligger cirka 250 kilometer nord for Cape Town. Faktisk er det det eneste sted, hvor rooibos-busken gror. Rooibos-busken var egentlig et træ, men man beskar den, så den kom til at ligne en busk. På den måde var det også lettere at få fat i buskens blade. Rooibos-buskens blade minder lidt om nåle, og buskens udseende ligger derfor tæt op ad et småt nåletræ.

Bladene er grønne, men når de skal bruges til rooibos te fermenteres og iltes de. Under produktionen skifter bladene eller nålene farve til en smuk rubinrød farve – den farve, vi kender fra rooibos te. Faktisk findes rooibos te også i en grøn udgave, hvor bladene ikke er fermenterede og iltede. Men den slags er ikke ligeså udbredt som den røde rooibos te. 

Rooibos te går under betegnelsen urtete, som egentlig ikke har noget med te at gøre. Grunden til, at urtete ikke betegnes som rigtig te, er, at den ikke indeholder blade fra den oprindelige teplante “Camellia Cinensis”. Alligevel kalder vi det te, så alle er med på, hvad der refereres til. 

Er du lige så vild med rooibos te som mig? Så kan du finde et stort udvalg af rooibos te på Carstensens Tehandels hjemmeside.